Når du skal henvise nye forretningsmuligheder og kunder til folk i dit netværk vil der være nogle du har nemmere ved at hjælpe end andre. Sådan er det også for den anden vej når folk skal hjælpe dig. Hvis du vil have flere kunder fra dit netværk er det en god idé at sætte fokus og struktur på lige præcis denne del af dit netværksarbejde.

Det siger sig selv at når massøren er i gang med at massere sin kunde, så vil det være ret unaturligt – måske endda upassende – at begynde at spørge ind til kundens finanser. Der i mod vil det være meget mere naturligt at spørge ind til f.eks. velvære, helbred og stress.

Ligeledes vil det være unaturligt for investeringsrådgiveren at spørge ind til kundens fysiske helbred, mens en snak om økonomi, skat, lån og bolig vil være naturligt.

Med et netværks power team bliver du en del af en mindre gruppe forretningsfolk som komplimentere hinanden via noget som I har til fælles. Det kan være som i ovenstående eksempler med velvære eller finans, men det kan også være en specifik målgruppe som f.eks. selvstændige, HR afdelinger, offentlige institutioner eller restaurationsbranchen.

Lær af håndværkernes naturlige power team

Håndværkere har ofte et meget naturligt power team, som f.eks. kan bestå af en murer, en tømrer, en VVS’er, en elektriker, en diamantborer, en glarmester og en maler. Power teamet er naturligt fordi mange byggeopgaver kræver mere end blot én af disse brancher. Derudover ved kunderne ved godt at når håndværkerne kender hinanden bliver opgaverne typisk løst bedre. Derfor føler kunderne sig trykke når deres håndværker anbefaler en anden håndværker.

Den måde håndværkere anbefaler hinanden på, kan sagtens overføres til liberale erhverv.

Sådan starter du et power team

En god måde at starte et netværks power team på er at kigge på hvem du har hjulpet mest i dit netværk, samt hvem der har hjulpet dig mest. Lav en liste over hvad det er I har til fælles og hvorfor det er I har nemt ved at henvise forretningsmuligheder til hinanden.

Spørg nu dem der hjælper dig, om de også har nogen i deres netværk som hjælper dem meget. Og stil de samme spørgsmål til dem du hjælper meget. Med denne metode har du lynhurtigt fem virksomheder som kan være grundstammen i dit power team. Undgå dog at der sidder personer fra samme branche i dit power team da de vil konkurrer med hinanden frem for at bidrage til hinandens forretning.

Næste skridt er at mødes. Det er vigtigt at I svinger godt sammen ellers kan I ikke skabe forretning sammen.

I skal arbejde på at styrke relationen og samarbejdet med hinanden. Find ud af hvordan I hver i sær arbejder.

Find ud af hvordan I hver i sær møder og holder kontakt med jeres kunder. Nogle møder deres kunder over mail, telefonen eller skype, mens andre møder dem face to face. Nogle har måske kun kontakt med kunderne en gang om året, mens andre har hyppigere kontakt. Disse oplysninger er vigtige for de andre i power teamet at vide hvis de skal lære, hvordan du kan henvise forretning til dem.

Find også ud af hvem jeres kunder er. Måske er nogle af dem de samme eller også kunne de blive det.

Oplys hinanden i power teamet hvem I skal holde kundemøder med den næreste fremtid. Det kunne være at en af disse, kunne være interessante for andre i power teamet.

Tag i par ud til fælles kundemøder dels for at lære hvordan I holder kundemøder og dels for at åbne muligheden for at henvise forretning til hinanden.

Husk alle skal bidrage i teamet

For at power teamet skal fungere optimalt, er det vigtigt at alle i teamet kan hjælpe hinanden på kryds og tværs.

Hvis vi tager håndværker teamet, så vil maleren næsten altid være den lægger sidste hånd på byggeopgaven. Maleren har altså en udfordring med at bidrage i lige så høj grad til de andre håndværkeres forretninger. I så fald må maleren finde en anden måde han kan bidrage på.

Målet i power teamet er ikke, at når jeg giver dig en kundemulighed, så skal jeg også have en af dig. Du skal altså ikke føre en resultat over hvem der har givet hvem. I stedet skal I arbejde på at skabe en form for fødekæde af kundemuligheder. Der kan sagtens være flere fødekæder afhængigt af hvilke situationer kunderne er i – og det er disse I skal have på rygraden.

 

Nu vil jeg gerne høre lidt fra dig. Fortæl hvilken branche du er i, samt hvilke brancher der kunne være i dit naturlige power team.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/6 (3 votes cast)
Hvad er et netværks power team?, 4.0 out of 6 based on 3 ratings

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *