Hvis du bruger traditionelle markedsføringskanaler som internettet, aviser, radio eller TV, så er det dels budskabet i din kampagne og dels mediets brugere, læsere, lyttere eller seere der er afgørende for hvilke kundehenvendelser du får.  Med mund-til-mund markedsføring er det i højere grad dig der styrer hvilke type kundehenvendelser du får, og dermed kan du målrette din aktiviteter mod præcis den målgruppe du gerne vil arbejde for.

Mund-til-mund markedsføring (eller referral marketing som det hedder på engelsk) betyder at du markedsfører din virksomhed gennem folk du allerede kender, som står inden for dig og det du laver, og får dem til at henvise kundeemner (referrals) til dig.

Det virker både i B2C markedet, altså hvor virksomheder handler med forbrugere, samt i B2B markeder, der hvor virksomheder handler med virksomheder. Min erfaring ligger inden for B2B så jeg vil ikke komme mere ind på B2C, selvom du garanteret kan garanteret overføre meget af det.

Her er tre steder du bør starte med at lave mund-til-mund markedsføring:

 

Dine eksisterende kunder er en af de vigtigste kilder inden for mund-til-mund markedsføring. Når du har afsluttet en ordre, så spørg dem – ikke om de kender – men hvem de kender, som også kunne have brug for dine produkter eller ydelser.  Hvis du vil have succes med det her, er det vigtigt at du gør det her i samtale og ikke på mail.

Gør det så konkret som muligt og hjælp dem med at finde nogen de kan henvise til dig. Brug 2-3 minutter på at finde ud af hvor de ”sidder” henne og hvem de kender. Find ud af om de aktive i en brancheforening eller branchelaug, om de har underleverandørere eller samarbejdspartnere de trækker på i spidsbelastninger. Husk det er dig der skal fortælle hvad de skal kigge efter.

 

Strategiske samarbejdspartnere er også en meget vigtig del af mund-til-mund markedsføring. Opsøg f.eks. virksomheder som har en supplerende ydelse til din ydelse.

Er du et webbureau, så allier dig med nogen der laver søgemaskineoptimering, et reklamebureau og andre som har med reklame og marketing at gøre.

Er du business coach, så allier dig med bestyrelsesmedlemmer, en revisor, en bankmand eller andre som har med forretningsudvikling at gøre.

Er du tømrer, så er det andre håndværkere som f.eks. elektriker, VVS’er og murer du skal dyrke samarbejder med.

Husk, når du laver disse strategiske samarbejder er det vigtigt at du kan henvise kundeemner tilbage igen.

 

Netværksgrupper og erhvervsklubber er ligeledes en god kilde. Her kan du også finde og dyrke de førnævnte strategiske samarbejder. Derudover består disse netværksgrupper og erhvervsklubber af mange forskellige brancher og denne diversitet udvider din rækkevidde endnu længere. Men husk, at med diversitet kommer der også en naturlig distance til dit forretningsområde. Det er på ingen måde skidt, men det gør at du er nød til at hjælpe dit netværk endnu mere, så de kan finde de rigtige henvisninger til dig.

 

Endelig er det vigtigt at forstå, dem som henvises til dig er kundeemner og ikke kunder.

Fuldstændig som dem som ser på din annonce i avisen kun er kundemener. Det er vigtigt at forstå, fordi du ikke kan lægge salgsprocessen over til dem der henviser til dig. De har ikke nødvendigvis et dybdegående produktkendskab. De kender ikke nødvendigvis dine prispolitik til bunds.  De har ikke svarene på alle kundeemnernes indvendinger.

 

Så kunne jeg godt tænke mig at høre fra dig. Hvad synes du om mund-til-mund markedsføring og om strategisk at spørge dine kunder og andre du kender, om de kan henvise forretning til dig? Alle input og erfaringer er velkomne.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.5/6 (4 votes cast)
3 steder du kan lave mund-til-mund markedsføring, 3.5 out of 6 based on 4 ratings

Join the Conversation

2 Comments

  1. Hej Lars
    Det har jeg rigtig gode erfaringer med.
    Din kunde kender dig og bliver en form for anbefaling. Især med tanke på at dine kunder kun anbefaler dig videre, hvis de oplever, du formår at indfri deres forventninger og kan lide dig som person.
    Tak for en god artikel.
    Britta Toftebjerg
    http://www.fleksiba.dk

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *