Netværk, hvad enten det er online eller i den virkelige verden, handler det om at skabe relationer mellem mennesker. De sociale medier som LinkedIn, Facebook og Twitter fremragende til at skabe og vedligeholde relationer online, og de giver os mulighed for nemt at komme i kontakt med netop de mennesker man ønsker. Desværre glemmer mange at være personlige når kontakten skal skabes.

Ville du i den virkelige verden gå hen til en vildt fremmed og sige: “Jeg mener at du er en person som har lavet forretning med mig før i ABC Team. Jeg vil gerne tilmelde dig til mit professionelle netværk.” …

Sikkert ikke. Du vil højst sandsynligt formulere nogle spørgsmål, fortælle om hvor interessant personen er og som minimum fortælle hvad han ville kunne få ud af at være med i netop dit netværk. Men gør du det online?

Næsten ugentligt får jeg en invitation fra LinkedIn der lyder således:

Jens Hansen has indicated you are a person they’ve done business with at ABC Team
I’d like to add you to my professional network.
– Jens

Selvom Jens Hansen her har indikeret mig som en han har lavet forretning, så kan han være hvem som helst. Jeg møder rigtig mange mennesker til netværksmøder og diverse erhvervsarrangementer hvor jeg enten selv deler mit visitkort ud eller hvor det bliver taget fra stedets vistkortbørs. Så om jeg lige kan huske Jens Hansen afhænger om den samtale jeg har haft med ham.

Hvis ikke jeg kan huske Jens Hansen, så tilføjer jeg ham ikke. Jeg har den holdning, at de personer jeg har på LinkedIn og Facebook, skal være folk jeg kan kontakte hvis jeg har behov for det. Derfor kan jeg ikke være connected med folk jeg ikke kender. Jeg tjekker lige hans profil og ringer klokken stadig ikke, svarer jeg tilbage på hans invitation:

Hej Jens,
Tak for din invitation. Jeg møder rigtig mange mennesker og jeg har svært at hitte ud af i hvilken forbindelse jeg har mødt dig.

For at bruge LinkedIn professionelt er det vigtigt for mig at vide hvem jeg er connected med. Kan du hjælpe mig med at opfriske min hukommelse?

På forhånd tak,
Lars Skjoldby

Nogle gange aner Jens heller ikke hvem jeg er og så lader vi den bare ligge der. Men andre gange kan Jens rent faktisk opfriske min hukommelse, og kommer han selvfølgelig inden for.

Men Jens’ kunne lige så godt have skrevet en mere personlig invitation til mig, f.eks.:

Hej Lars
Vi mødte hinanden den 6/1 til netværksmødet i Roskilde hvor vi snakkede om min dingenot produktion. Det var også rigtig interessant at høre om din virksomhed. Kunne du have lyst til at vi åbnede for hinandens netværk her på LinkedIn? Jeg et par kontakter der kunne være interessante kunder for dig.
Med venlig hilsen
Jens Hansen

Se nu er der noget mere musik i invitationen. Jeg får både tid og sted, samt emnet vi snakkede om, at vide. Derudover får jeg et vigtigt svar på spørgsmålet “What’s in it for me”.

Der er også det andet scenarie, at jeg rent faktisk kan huske Jens Hansen selv udfra hans standard LinkedIn invitation. Men også her vil jeg svare personligt tilbage. Det kunne være:

Hej Jens,
Tak for sidst. Det var utroligt spændende at høre om din dingenot produktion. God idé at åbne hinandens netværk her på LinkedIn. Lad mig endelig få at vide hvis der er noget jeg kan gøre for at henvise forretning til dig.
De bedste hilsner
Lars Skjoldby

Læg i øvrigt mærke til at jeg skriver mine svar og invitationer på dansk, for hvorfor skulle jeg skrive på engelsk når jeg henvender mig til en dansker? Hvis nu jeg kendte Jens rigtig godt så kunne jeg dog godt finde på at svare ham på engelsk bare for at provokere ham på en lun måde.

Hvordan inviterer du på LinkedIn – personligt eller med standard invitationen? Hvis du har fået en god og fantasifuld invitation på LinkedIn, så gengiv den meget gerne i en kommentar nedenfor.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.6/6 (8 votes cast)
Vær personlig i dine LinkedIn invitationer, 4.6 out of 6 based on 8 ratings

Join the Conversation

8 Comments

  1. Pingback: Lars Skjoldby
  2. Pingback: evenweeks
  3. En rigtig god case – og super at du tager dialogen med ham. Jeg havde ikke taget mig tiden.. må jeg med skam erkende.

    Jeg kobler altid en kommentar til. Og det er ofte noget i stilen med:

    “Tak for sidst (fordi det ofte er en jeg lige har haft kontakt til). Håber det er okay at jeg smider dig i min “virtuelle adressebog” – så jeg ved hvor jeg kan finde dig.”

    Så er det dejligt uforpligtigende – og vi har hinandens data, hvis der skulle opstå et behov for at finde hinanden.

    Jeg vil til gengæld sige, at 99 % af de invitationer jeg får er:

    “I’d like to add you to my professional network.”

    Kender jeg personen, ryger de direkte i min adressebog…. så……

    Potter

    1. Tak, Potter. Ferien har været over mig så jeg har ikke først givet mig tid til at svare nu 🙂

      Hvad med dem du ikke kender eller ikke kan huske, som skriver “I’d like to add…”? Ignorerer du dem eller svarer du så ikke tilbage til dem?

      Mvh
      Lars

  4. Tak for et inspirerende indlæg.

    Jeg forsøger selv at gøre de invitationer, jeg sender ud personlige. Jeg bevæger mig i flere forskellige miljøer, og det kan være svært at huske hvor præcis hvor relationen egentlig er startet – og efterfølgende hvad man egentlig kan bruge hinanden til. Det kan en personliggørelse af invitationen hjælpe med til at klarlægge.

    Søren

  5. Såfremt jeg er sikker på modtageren husker mig er en standard invitation fin.

    Er det en perifær, eller ukendt person benytter jeg mig af de personlige beskeder hvor jeg beskriver min motivation for at “connecte”.

  6. Hej Lars

    Jeg er helt på linie med dig. Jeg spørger altid hvor vi kender hinanden fra, hvis jeg ikke lige genkender personens navn eller billede. Får jeg ikke svar, kommer de ikke ind. Jeg henviser altid selv til den begivenhed/møde, der har ført til min invitation.

    i øvrigt en god artikel

    1. Tak.

      I disse social medie tider snakker mange om ens reach. Det har selvfølgelig en betydning hvor langt og til hvem man kan nå ud til. Spørgsmålet er om det er smart at connecte med alle og enhver på LinkedIn uden at vide hvem de er. Men det kommer jeg nærmere ind på i en artikel i næste uge. 🙂

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *