Tiden for ligegyldige julekort

Det er snart jul og virksomhederne har sendt deres julekort ud.  Julekortet er en oplagt mulighed for at genetablere en tabt kontakt med en kunde – eller styrke en eksisterende relation. Desværre er rigtig mange julekort ligegyldige og mange virker som om at de er blevet sendt for afsenderens skyld.

Skal du udsende et julekort så skal det overraske. Har du mulighed for det, så skriv noget personligt til modtageren og gerne i hånden. Har du mange julekort eller kniber det med en pæn håndskrift så er det i min optik helt ok at få dem trykt – sålænge indholdet er værdifuldt og rammer modtageren. Det kan være et digt, en tankevækkende tekst eller noget andet – bare det overrasker. Se min video med to eksempler – et godt og et dårligt julekort:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Jeg har også udsendt julekort i denne uge, og i år har jeg, lige som i video eksemplet, taget udgangspunkt i et citat. Teksten på mine julekort lyder således i år:

Kære Søren
Fornylig læste jeg et citat af Geoffrey F. Abert som lyder:
”The most important thing about goals is having one.”

Som selvstændig har jeg lært, at min succes ikke afhænger af
om jeg har et mål eller ej. Det afhænger af om jeg fortæller mit mål,
og hvad jeg gerne vil, til andre.

Hvis jeg kan hjælpe dig i mod dine mål og din succes for 2012
må du endelig sige til.

De bedste hilsner om en god jul og et godt nytår.

Lars Skjoldby, Abusiness

P.S. Jeg så din artikel i avisen – flot arbejde!

 

Jeg har afsluttet nogle af mine julekort med en personlig P.S. Det kan være noget jeg gerne ville takke for eller rose. F.eks. tak for henvisningen til XYZ, tak for anbefalingen af bogen ABC eller et godt udført arbejde som ovenfor.

Har du fået nogle overraskende og gode julekort, så smid en kommentar herunder og fortæl om dem.

P.S. Kim Wilde som jeg nævner i videoen finder du på www.conceptual.dk

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.5/6 (5 votes cast)
Tiden for ligegyldige julekort, 3.5 out of 6 based on 5 ratings

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *