I dag vil jeg fortælle dig om den største fejl jeg har begået som netværker. Det gav mig en dårlig start på mit netværkseventyr, men på daværende tidspunkt vidste jeg simpelthen ikke bedre.

De første netværksmøder jeg deltog i var i erhvervsforeningen Erhvervsforum Roskilde. Det var både nyt for mig og nyt for erhvervsforeningen at holde den slags møder. Men det lykkedes dem alligevel at samle et sted mellem 10-20 forretningsfolk fra Roskilde området.

Hyppigheden var sådan ca. hver 5-7. uge og vi mødtes om morgenen til morgenmad og kaffe. Selve møderne var struktureret sådan at præsenterede sig selv og sin elevatortale over for de fremmødte, og herefter var der fri mingling. Hele setuppet var altså meget lig en reception.

Efter et lille års tid evaluerede jeg indsatsen og kunne hurtigt konstatere, at jeg ikke havde fået et eneste salg ud af netværksmøderne. Derfor konkluderede jeg det som en fiasko og fravalgte netværksmøderne i Erhvervsforum.

Formålet med et netværksmøde

Her godt 4 år efter kan jeg godt se, at mit formål med at gå til netværksmøder var skudt helt ved siden af. Jeg havde jo hørt at man kunne få mere salg via netværk, så selvfølgelig deltog jeg i netværksmøder for at få ordre med hjem i ordrebogen.

Det gør mange andre også. Hvis du spørger deltagerne ved et netværksmøde, hvor mange er kommet i håb om at de får en ordre med hjem, vil størstedelen række hånden op. Spørger du så, hvor mange er kommet for at købe noget, vil du ikke se et sted mellem nul og ingen hænder.

Så lad os slå fast: Ingen kommer til et netværksmøde for at købe.

Når du går til netværksmøde skal det ikke være med det formål, hvad du kan få med hjem. Du skal gå ind med indstillingen:

Jeg vil skabe relationer og hjælpe dem jeg møder med nye forretninger, før jeg kan forvente at få noget igen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 3.9/6 (5 votes cast)
Min største fejl som netværker, 3.9 out of 6 based on 5 ratings

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *