Jeg får relativt ofte invitationer om at connecte til folk på LinkedIn som jeg enten ikke kender eller ikke kan huske. Så sender jeg altid en høflig besked tilbage, om ikke de kan genopfriske min hukommelse om hvor det er vi har mødt hinanden. Nogle gange bliver hukommelsen genopfrisket andre gange andre gange svarer folk venligt tilbage og siger vi ikke har mødtes, men de bare gerne vil connecte. Der er også en god del jeg aldrig hører fra igen.

Min filosofi omkring mit LinkedIn netværk er, at jeg skal vide hvem det er jeg er connected med, sådan at jeg uden problemer kan give personen en opringning, hvis andre i mit netværk ønsker en kontakt eller introduktion til personen. Det kan jeg jo ikke med folk jeg ikke kender.

Hvad skal der til?

Jeg vil først og fremmest gerne vide noget om personens relationen til mig. Hvorfor er det lige personen har kontaktet mig? Som tidligere skrevet, sætter jeg pris på at man sender en personlig invitation på LinkedIn frem for standard invitationen: “I’d like to add you to my professional network”. Det er ikke for at være på tværs, men det giver bare en rigtig god start på relationen, hvis jeg ved hvad er det for en type relation jeg skal igang med at bygge.

Jeg er godt klar over at ikke alle tænker over det. Derfor får alle en ekstra chance. Jeg mindes i hvert fald ikke at have afvist nogen uden de har fået muligheden for at svare på hvor det er vi kender hinanden fra.

Det er ikke vigtigt for mig at vi har mødt hinanden face to face. Vi kan sagtens connecte hvis vi har mødt hinanden online. Vi kan også sagtens connecte selvom vi hverken har mødt hinanden online eller i den virkelige verden.

En af mine mest værdifulde netværksrelationer i dag, Benjamin Vohnsen fra EYE4U.DK, tog en gang kontakt til mig via LinkedIns standard invitation. Jeg kunne have valgt bare at afvise den, – så havde jeg aldrig skabt en relation. Jeg kunne have valgt at godkende den uden en kommentar og uden sikkerhed for om vi nogensinde kunne opbygge en relation. Men i stedet gjorde jeg som jeg har gjort så mange gange før. Jeg skrev følgende tilbage til ham:

Hej Don
Tak for din invitation. Jeg møder rigtig mange mennesker og jeg har svært at hitte ud af i hvilken forbindelse jeg har mødt dig. Kan du hjælpe mig med at opfriske min hukommelse?
På forhånd tak,
Lars Skjoldby

Det skal lige siges at han hedder Don. Ovenstående svar satte gang i en dialog, hvor efter jeg inviterede Benjamin med i et af mine netværk. Her fik vi sat ansigt på hinanden, relationen blev styrket og tilliden voksede.

Så mit personlige kriterium er egentlig blot, at jeg skal kunne se at vi kan skabe en stærk relation til hinanden, som vi gensidigt kan drage nytte af.

Så er det din tur. Hvad er dit kriterium for at lukke folk ind i dit LinkedIn netværk?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/6 (6 votes cast)
Kriteriet for at connecte på LinkedIn, 4.0 out of 6 based on 6 ratings

Join the Conversation

5 Comments

  1. Mit kriterie på LinkedIn er også at jeg som min. skal vide hvem det er jeg er forbundet med. I starten tolkede jeg det, som at jeg skulle have mødt personen i virkeligheden. Den del har jeg lagt på hylden. Netværk kan lige så vel foregå på online; det konkluderer du også.

    Efter at have læst dit tidligere indlæg om personlige invitationer, har jeg også indarbejdet det i de svar jeg sender til personer, som jeg ikke kender. Den idé skal du have tak for. Den har været meget brugbar.

    /Søren

    1. Tak for kommentaren, Søren. Jeg er glad for du kan bruge mit tip.

      Personligt er jeg altid åben over for nye bekendtskaber uanset om de er online eller IRL (in real life).

      I et af mine netværk, BNI, har vi noget som hedder business card scramble. Det gælder om at bytte så mange visitkort som muligt på tre minutter. Vi bruger det ikke hver gang, men kun på besøgsdage hvor der er ekstra mange gæster med.
      I starten synes jeg det var tåbeligt – mine mange uddelte visitkort endte jo bare i en bunke i skuffen. Men man må have for øje, at langt fra alle er vant til at møde andre i netværks sammenhæng og egentlig ikke ved hvad de skal bruge det modtaget visitkortet til. Giver man så folk et incitament for at få afleveret deres visitkort, så er det op til den vante netværker, at forsøge at opbygge en relation med dem hvor det giver mening.

      Når jeg modtager en “I’d like to add you to my professional network” fra en jeg ikke ved hvem er, så betragter jeg det på samme måde. Det er op til mig hvordan relationen skal udvikle sig, og det kan jeg lige så godt forsøge at tage styringen over.

  2. Jeg er helt åben når det gælder connexions på LinkedIn. Man ved aldrig, hvor den næste kunde, leverandør eller inspiration kommer fra. Så jeg lukker ikke nogen ude. Alle har et netværk som måske lige netop kan bidrage til min næste udfordring eller jeg kan bidrage til deres.

    Jeg holder også selv af at følge interessante mennesker såsom politikere eller andre meningsdannere i samfundet både på LinkedIn og Facebook og får der ofte nyheder før de officielle medier. Så der er meget inspiration at hente. Men af og til stopper jeg med feks at følge folk på Facebook, hvis det kun er salg de skriver om, så bliver det for tungt og kedeligt.

    For mig er en vigtig del af de sociale medier blogging. At deltage i debatter og lade mig inspirere af andres synspunkter og interessante links. Har feks fået link til denne blog via LinkedIn

    Jeg bruger nok i snit et par timer hver dag på dette

    1. Jeg synes der er en stor forskel mellem at connecte og at følge. At connecte er i min verden, uanset om det er på LinkedIn eller Facebook, et håndtryk på at vi kender hinanden. Dem jeg følger er folk jeg ikke kender, men finder interessante og inspirerende. Jeg følger sjældent på LinkedIn og Facebook. Her bruger jeg Twitter og Google+

Leave a comment

Skriv et svar til Lars Skjoldby Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *