Lad mig sige med det samme, at det er ikke nemt at lave en god elevatortale som både huskes og har gennemslagskraft. Men elevatortalen er altafgørende for om du får noget ud af dit netværksarbejde som selvstændig, iværksætter eller sælger. Mangler du en elevatortale eller synes du den du bruger i dag er lidt rusten, så læs med her og få min elevatortale skabelon.
Hvad er en elevatortale og hvad skal man bruge den til?
En elevatortale bruges af forretningsfolk, typisk selvstændige, iværksættere eller folk der har med salg at gøre, når de skal tale om deres virksomhed med andre mennesker.
Et godt eksempel på hvornår du bruger den, er når du bliver stillet spørgsmålet “Hvad laver du så?”. Du kan også bruge elevatortalen når du skal præsentere dig – f.eks. en præsentationsrunde til et erhvervsarrangement eller i et forretningsnetværks. Her kan der dog være nogle elementer som varierer, men har du en god standard elevatortale går du aldrig galt i byen.
Tanken med en elevatortale er at man skal kunne sælge sit budskab på samme tid som en elevatortur tager. Så den skal altså være kniv skarp. Du har kun ca. 30 sekunder til at overbevise den anden part om, at du er så interessant, at de vil bruge mere tid på at lære dig bedre at kende.
Derfor er det ikke uvæsenligt hvad du skal sige når du får 30 sekunders taletid. Min netværksmentor, virksomhedskonsulent Søren Mortensen, har udtrykt det ret klart:
“Det er ikke den tekst der står under menuen ‘Om os’ på jeres hjemmeside, du skal fortælle. Det er værdien du skaber hos din kunde.”
Jeg hørte engang en salgstræner sige, at formålet med det første kundemøde er at få kundemøde nummer to – for så er der skabt en relation. Det er det samme med elevatortalen. Formålet med elevatortalen er, at den eller de du snakker med, oprigtigt skal have lyst til at høre mere om dig. Derfor skal den indeholde dine produktfordele og den skal fortælle hvorfor man skal vælge netop dig.
Unik-Sælling-hvad-for-noget?
I reklamebranchen kalder man dine produktfordele for Unique Selling Proposition eller Unique Selling Point. Altså de unikke egenskaber der gør at kunderne bliver kunder hos dig og ikke hos konkurrenten. Det kan være ret svært at formulere så det ikke bliver for indforstået. Selv spørger jeg af og til mine kunder – enten telefonisk eller på mail: “Hvorfor er du egentlig kunde hos mig?” I starten var det grænseoverskridende, men overraskenden nok tager kunderne det meget seriøst. Så prøv det hvis ikke du er helt skarp på dine egne Unique Selling Propositions.
Her er en elevatortale skabelon…
Nok baggrundsviden her fra – lad os få arbejdshandskerne på og gang i de små grå. Jeg har brugt nedenstående skabelon til at lave nogle af mine elevatortaler. Find en blok papir og gå igennem disse seks punkter.
- Skriv hvem din primære målgruppe er.
Vær konkret – dit produkt eller ydelser er yderst sjældent til alle og enhver. Hvis du sælger forsikringer til virksomheder, så har virksomhederne måske en bestemt størrelse og ligger inden for et bestemt geografisk område. Sælger du sikkerhedssko så er det til specielle brancher. - Skriv hvad kundens problem er.
Igen skal du være konkret. Fokuser på en enkelt ting ad gangen. Hvis du vil have en rigtig god vinkel som ikke bliver indforstået eller for nørdet, så spørg dine kunder om hvordan de oplever problemet. - Skriv løsningen på problemet.
Løsningen er dig, så indsæt “jeg”, “vi” eller dit navn og en meget kort beskrivelse (3-5 ord) af hvad du laver. - Skriv hvad der gør dig speciel.
Jeg har endnu ikke stødt på en virksomhed som ikke har konkurrenter. Om du så skulle have opfundet den dybe tallerken – vil der være andre alternativer til tallerken i form af en flad tallerken eller en skål. Så hvorfor skal man vælge din dybe frem for den flade? Skriv her hvad det er der gør dig speciel. - Skriv hvad kunden opnår ved at handle hos dig
Her skriver du den største fordel kunden får ved at handle med dig. Får kunden sikret sin famille i fremtiden? Tjener kunden flere penge? Sparer kunden penge? Sparer kunden tid – og hvis kunden sparer tid hvad får han så ud af det? Sæt meget gerne tal eller procenter på, så kan det være nemmere at forholde sig til. - Skriv hvad du får ud af det
Det er vigtigt man kan mærke din passion når du præsenterer din elevatortale. Understreg det ved at fortælle om din passion for at hjælpe kunden.
Husk det er en kladde du er ved at udarbejde, så det er tilladt at brainstorme og bare skrive løs. Skriv bare flere punkter under hvert af de seks hovedpunkter.
Her har jeg lavet en simplificeret kladde:
- Virksomhedsejere, Virksomhedsledere, Chefer
Mindre virksomheder/handelsvirksomheder/konsulentvirksomheder
Sælgere/konsulenter
Virksomheder med flere arbejdsadresser - Ved ikke hvad kollegaen laver fordi de mangler adgang til virksomhedens fælles data
Kan ikke se hvad den anden hånd arbejder med
Kan ikke give kunderne svar på mail når de er væk fra kontoret
De er ineffektive når de er væk fra kontoret fordi de ikke har adgang til data - Jeg hjælper medarbejderne med at blive forblive produktive
Jeg hjælper medarbejderne, med at få adgang til bl.a. dokumenter, kalendere og e-mails uanset hvor de er. - Personlig service når de støder på et problem
God og kompetent support når de støder på et problem - Medarbejderen bliver fleksibel og mere effektiv
Mere effektive medarbejdere tjener flere penge til virksomheden
Medarbejderen bliver gladere når ikke de spilder deres tid - Jeg elsker at se hvordan vores produkter, giver vores kunder succes i deres forretning
Så skal brikkerne samles
Nu kommer noget af det sværeste. Der skal sorteres i listen og de vigtigste og mest væsentlige punkter skal stå tilbage. Prøv at kog det ned så du bruger så få punkter fra hvert hovedpunkt som muligt. Husk hele talen må maksimalt være 30 sekunder. Lad mig prøve at sætte mine ord og sætninger sammen:
- Sælgere og konsulenter i mindre virksomheder
- Er ineffektive når de er væk fra kontoret fordi de ikke har adgang til virksomhedens data og kan ikke se hvad den anden hånd arbejder med
- Jeg hjælper medarbejderne, med at få adgang til bl.a. dokumenter, kalendere og e-mails uanset hvor de er
- Personlig service når de støder på et problem
- Mere effektive medarbejdere tjener flere penge til virksomheden
- Jeg elsker at se hvordan vores produkter, giver vores kunder succes i deres forretning
Det lyder lidt tosset hvis jeg siger ovenstående, men hvis jeg modellerer sætningerne lidt og tilføjer nogle tillægsord – evt. fra min brainstorm – så er vi ved at være der:
Sælgere og konsulenter i mindre virksomheder, er ofte ineffektive når de arbejder væk fra kontoret. De har ikke adgang til virksomhedens data og kan ikke se hvad den anden hånd laver. Med vores løsning får medarbejderne en sikker adgang til bl.a. dokumenter, kalendere og e-mails, uanset hvor de er. Og støder de på et problem, er vores personlige support klar med hjælpen. Jeg elsker at gøre medarbejderne mere effektive. De bliver mere glade og kan tjene flere penge til virksomheden.
Den kan stadig tåle nogle justeringer, og den er måske lige lang nok. Når du er nået her til så prøv den af på konen, manden, kæresten, vennerne eller kollegaerne og få lidt feedback. Hvis ikke de forstår hvad du siger, så gør andre det nok heller ikke.
Skriv gerne hvad du synes der gør en elevatortale god. Du kan også skrive din egen elevatortale i kommentar feltet, så garanterer jeg dig at du får personlig feedback fra mig. 🙂
Her er min elevatortale skabelon,
Jeg har god erfaring med kun at nævne produktet. Så spørg, den jeg taler med ind. Jeg gør det samme. Nu ved jeg hvem jeg taler med og kan direkte relatere mit produkt til det behov, som den jeg taler med kunne have. Folk elsker at blive talt med.
Hej Bodil
Tak for din kommentar.
Det er kun ganske få gange jeg oplever at en produktsnak er interessant. Hvis jeg kender produktet og det er kun hvis jeg kender produktet i forejen.
Kan du prøve at komme med et eksemepel på hvad du siger? Så er det lidt nemmere at forholde sig til.
Mvh
Lars
Hej Lars.
Super god artikel. Velskrevet og meget anvendelig.
Håber mange får glæde af den.
Vh
Thomas Kantsø
Hej Lars.
Fin artikel med god relevans. Enkelt og lige til at gå til 🙂 Alene det, at forberede en skarp elevatortale, er jo guld værd – normalt tager man jo bare den man plejer. For eget vedkommende, kan den pyntes en del efter din kogebog…
Tak
Vh Per
Tak for de pæne ord. Jeg er glad for at kunne hjælpe. 🙂
Hej Lars.
Rigtig god artikkel.
Inspirerende.
Tænker at det også er et par elementer mere i elevatortalen.
Kropssproget og den sikre fremtoning.
Jo mere stærk og sikker du virker, jo større tillid tror kunderne ubevidst at de kan have til dig og dit produkt.
Og at kunne det med lethed, kræver sin helt egen forberedelse.
Hilsen Mette
100% enig.
Der kommer snart en fortsættelse af dette indlæg, hvor netop kropsproget bliver behandlet.
De bedste hilsner
Lars
Hej Lars
Tak for din artikel, som vil få mig til igen at arbejde med min elevatortale. Jeg ved jo, at jeg har brug for én – mindst, men indtil nu har mine forsøg mildt sagt ikke været noget at råbe hurra for. Det værste er, at jeg udmærket ved, det du skriver, men det var så lige måden det blev kommunikeret. Enkelt og struktureret.. Nu tør jeg igen.
Mvh
Birgitte
Godt indlæg. Jeg har et lille fif, for en elevatortale er helt sikkert godt for mange så der er guidelines til at få sit budskab ordentligt ud.
Det er bare så vigtigt at det kommer indefra. Hvis du elsker dit produkt skal du fortælle det med passion.
Så lav en øvelse hvor du laver din elevatortale og tale i roligt sprog med samme Stemmeføring. Hvis du ikke allerede står op stil dig op og over gestikuler så din elevatortale så naboerne kan mærke at dit produkt er det bedste 🙂 Dette skal du selvfølgelig ikke gøre, men det er det samme som når du rammer en badminton bold perfekt, du kan mærke at du gør det rigtige, og hvis du bruger din krop og stemme vil folk have lettere ved at forstå dig, og du vil have stører gennemslagskraft med din elevatortale.
Prøv det, jeg vil væde med du får flere kunder på det!
Nemlig. Kan man se og mærke passionen så gør det en kæmpe forskel.
Hej Lars,
God artikel og allerbedst at du laver de forskellige stadier i eksemplet til sidst. Meget nyttigt og inspirerende. Jeg vil benytte din side som reference i mit netværk. Og så får du vel det ud af din blog og hjemmeside som du ønsker 🙂
Mvh
Morten
Det er faktisk et rigtigt interessant koncept. Som ny indenfor hele den verden at netværke på et lidt højere niveau end blot tilfældige møder, så ser det her ud til at være en teknik, jeg skal lære mig selv.
Øvelse gør mester. Jeg skal have forberedet mig en kick-ass elevatortale! 🙂
Super god artikel, med mange gode fif som jeg sikkert kan bruge.
Mener du måske “elevatortaleskabelon”? …..hvis du altså vil skrive dansk.
Mener du måske “elevatortaleskabelon”? …..hvis du altså vil skrive dansk.
Du skulle nok lære at skrive og stave dansk hvis du vil optræde offentligt; eller er det,som nu, pinligt.
Mener du måske “elevatortaleskabelon” …..hvis du altså vil skrive dansk?
Du skulle nok lære at skrive og stave dansk hvis du vil optræde offentligt;
-ellers er det, som nu, bare pinligt.
Hej Sven
Tak for dine 3 kommentarer.
Blandt de over 100.000 læsere af denne ene side, er du den første, som har kommenteret på stavningen. Det er fint nok. Det er ikke alle, som kan se gennem fingrene med stavefejl. Da du har givet mig et råd, vil jeg også give dig et:
Du vil sikkert finde mange andre fejl her på bloggen. De vil sikkert gøre lige så ondt at kigge på, som dem, du har fundet her. Derfor vil jeg råde dig til ikke at læse videre, for jeg får ikke rettet de fejl. Bloggen har været et fritidsprojekt siden 2011, bl.a. for at teste det at blogge. Læringerne jeg har taget med, har dannet grundlag for min virksomhed Skjoldby & Co, som jeg selv ser som relativ succesfuld med nu 10 ansatte. Den vækst er skabt bl.a. ved at blogge, som jeg har gjort her (inkl. stavefejl).
»Perfection is the enemy of done«…